’Skænk nu’ og kaffen er timet og tilrettelagt

Sådan undgår du, at din kaffe bliver kold, når du bestiller gennem happs!

Noget af det nye, som verden så vidt vides ikke har set før happs!, er ’Skænk nu’ funktionen i app’en. Det er en mildt sagt central del af happs! – ’Skænk nu’ er nemlig det, der gør, at du sparer tid og stadig får en helt friskbrygget café latte.

En af de største bekymringer, vi har hørt fra både caféer og nye brugere, er, om ikke kaffen bliver kold, hvis man nu lige bliver lidt forsinket i forhold til den tid, man har angivet på sin bestilling?

Det korte og mest præcise svar er nej! – ikke når du bruger ’Skænk nu’-knappen.

Når du bestiller din kaffe i app’en, får caféen besked på, hvornår du cirka ankommer. De enten accepterer din bestilling eller afviser den, fordi de har for travlt, eller fordi der er udsolgt af det, du har bestilt. Ankomst-tidspunktet på bestillingen er kun vejledende, så caféen kan planlægge det i forhold til deres andre kunder.

Magien med ’Skænk nu’
Det, der virkelig gælder, er tidspunktet hvor du trykker ’Skænk nu’ i app’en. Det er nemlig her, at caféen får besked på, at nu skal de skænke din kaffe op, for du er lige på trapperne.

Det tager 2-3 minutter fra du trykker på ’Skænk nu’ til baristaen sætter låget på koppen. Så hvis du går ind på din ordre i app’en og trykker ’Skænk nu’ et par minutter før, du er på caféen, så slipper du for at stå i kø – og du får en helt friskskænket kaffe med dig videre.

Vi er klar over, at det er en ny måde at bestille på, og derfor kræver det også lidt indlæring hos både jer brugere og det skiftende personale på caféerne, men vi har fået rigtig god feedback på funktionen, så snart man har lært at bruge det.

Vi håber, at du vil prøve app’en af, næste gang du er kaffe-tørstig – og husk, at du i hele november 2015 får 20% rabat på alle bestillinger. Rabatten er allerede fratrukket priserne i app’en

Hjælp os med at blive bedre
I bund og grund vil vi bare gerne skabe den bedste kaffeoplevelse for dig, og der er vi afhængige af alt den feedback, vi kan få.

Så vi håber, du har lyst til at dele din oplevelse med happs!-app’en – godt som skidt – ved at lægge en besked under feedback i menuen i app’en.

Og har du forslag og ønsker til app’en tager vi også imod med kyshånd – vi har brug for din hjælp til at blive bedre.

Hent app’en i app-store her

Happs-iOS_7.6 skænk nu

Leave a Comment